BOX-CUT-BINDEBUKKEN

BOX-CUT-BINDEBUKKEN

BOX-CUT-bindebukken er en innovativ videreudvikling af de traditionelle bindebukke med en lang række forbedringer i forhold til bedre arbejdsstilling, hurtigere arbejdsproces og et mere stabilt og fleksibelt produkt.

BOX-CUT-bindebukken er lavet af kvalitetsmaterialer, står på solide fødder og er nem at justere i højden – både i forhold til justering på ujævnt underlag og i forhold til indstilling af optimal arbejdshøjde.

BOX-CUT-bindebukken giver en langt mere skånsom arbejdsstilling i en god arbejdshøjde, når der skal bindes kurve, og samtidig er arbejdsprocessen langt mere effektiv og hurtig. Man kan let indstille de ønskede mål mellem bøjlerne, og skal man lave flere kurve af samme størrelse, så har man efter første kurv allerede den korrekte indstilling, hvilket fremmer produktionen væsentligt for de næste kurve.

UDDYBNING OG TEKNISKE SPECIFIKATIONER

Bindebukken kan binde kurve, som er med lukkebøjle/lukkebøjle, og kurve, som er med U-bøjle/lukke-bøjle.

Der medfølger 60 holdere, hvori man kan placere op til 30 bøjler (lukkebøjler eller u-bøjler) med en diameter på maks. Ø 20 mm.

Det er muligt at lave en afstand på ned til 100 mm. mellem bøjlerne.

Kurvene kan bindes op til max 2650 x 2850 mm.

Opstillet fylder bindebukken 3 x 3 meter.

Bindebukken kan justeres i højden fra 500 mm. til 670 mm.

Bindebukken står på store, solide fødder på 350 x 350 mm.

Skinnerne er lavet i 8 mm. jern.

Alt samles med M10-bolte.

Alt er galvaniseret.

Afspil video

LEVERING/PAKNING AF BINDEBUK

BOX-CUT-bindebukken pakkes og leveres på en palle med palleramme.

Længden på skinnerne er 3 meter.

"BOX-CUT-bindebukken fungerer kort sagt skidegodt. Man får det op i en højde, hvor du står oprejst og binder det sammen, i stedet for at du går med ryggen bøjet eller ligger og kravler rundt nede på jorden med det. Så arbejdsmiljømæssigt er den jo helt perfekt. Med BOX-CUT-bindebukken går det også, hvis ikke dobbelt så hurtigt, så i hvert fald en halv gang hurtigere pr. kurv. Så det giver BÅDE øget effektivitet OG bedre arbejdsmiljø. Det er også, hvad jeg hører fra ”drengene”, som jo står med det i dagligdagen. De er rigtig glade for at have fået den i hvert fald, og igen: det fungerer bare skidegodt.”

Alex Dahl Kristensen Formand, JORTON A/S

"For mig er BOX-CUT-bindebukken noget af det mest geniale – både i forhold til effektivitet og til bedre arbejdsmiljø for os ”beton’ere”. Jeg vil skyde på, at vi er mellem 40 og 55 % mere effektive med BOX-CUT-bindebukken kontra de almindelige træbukke, fordi arbejdet kan gøres af én person i stedet for to. Vi sparer simpelthen en mand i processen. Derudover har du med de traditionelle bindebukke mange løft oppe omkring brystniveau og hovedhøjde, og når du har stået der en hel dag, så er du altså øm i dine skuldre. Med BOX-CUT-bindebukken foregår det hele nede i et niveau, hvor dine arme har nemmere ved at nå, uden at du bliver træt og slidt i skuldrene. Og når man på de traditionelle bindebukke skal binde det nederste, så skal man enten stå med bindemaskinen hen over hovedet på sig selv eller ligge og rode rundt på knæene. Men her, når du er færdig med at binde alt det øverste, så kan man lige hæve den op med en kran, hurtigt binde det nederste og direkte sætte den væk – så er det færdigt. Så også på det punkt, er den genial. En anden detalje er, at BOX-CUT-bindebukken står på nogle store, solide fødder, så du skal ikke være bange for, at noget vælter, når du kaster jern i det. Sommetider går det jo lidt stærkt. Og der kunne de gamle bukke godt vælte. Det er der ikke noget med her. Plus at den har gevindmodul, hvor du nemt kan hæve og sænke den – både i forhold til optimal arbejdshøjde og i forhold til at justere på et ujævnt grundlag. Så ja, jeg er meget glad og tilfreds med BOX-CUT-bindebukken, og jeg hører det samme fra ”drengene” her på pladsen: at det er meget mere skånsomt at arbejde med, plus at de ikke skal stå to mand til det samme. Så en rigtig stor anbefaling herfra."

Jacob Hansen Sjakbajs, A. Enggaard A/S